Månedens datamateriale

 

Fokus på værdiforandringer i den offentlige sektor i 1990’erne


DDA samfund har modtaget et vigtigt datamateriale fra professor Torben Beck Jørgensen om omfanget og arten af forandringer af værdier, opgaver, organisation mv. i den offentlige sektor. Undersøgelsen og datamaterialet er en del af den danske magtudredning.


Du kan læse om datamaterialet i artiklen: ”Værdilandskabet i den offentlige sektor. Resultater fra en survey” af Karsten Vrangbæk i bogen: På sporet af den offentlige identitet. – værdier i stat, amter og kommuner s. 105-133. Redigeret af Torben Beck Jørgensen.
 

Datamaterialet er anvendt til at analysere forandringer i de centrale værdier i den offentlige sektor set fra topledernes stol.

Datamaterialet er under oparbejdning i Dansk Data Arkiv og findes under titlen DDA nr. 20.512 – Forandringer i den offentlige sektor, 2001 i søgekataloget.


Datamaterialet er indsamlet fra januar 2001 til december 2001 og omfatter besvarelser fra 1981 topledere i centralforvaltningen (1140) og offentlige institutioner (747) samt en række gråzone virksomheder (94).


Et spørgsmål vedrørende forandringer i den offentlige sektor giver mulighed for at få indblik i karakteren af ændringer i indholdet i opgaver, relation til brugerne, teknologi, arbejdsformer, uddannelse af personale, organisationsstrukturen mv. Spørgsmål 29. På hvilke af de neden-stående punkter er der sket forandringer i Deres organisation de seneste 10 år? Sæt et kryds i hver række (svarende til et forandringsparameter).           


Et enkelt af disse forandringsparametre (organisationsstrukturen) viser, at set samlet har der været gennemført særdeles væsentlige og væsentlige organisationsstruktur forandringer i 60 pct. af organisationerne, imidlertid varierer forandringsomfanget en del i de forskellige funktionsområder jf. figuren.
 


 
Datamaterialets tilblivelse og dækningsgrad er beskrevet af Karsten Vrangbæk i et appendiks til artiklen ”Værdilandskabet i den offentlige sektor. Resultater fra en survey” i : På sporet af den offentlige identitet. – værdier i stat, amter og kommuner s. 105-133. Redigeret af Torben Beck Jørgensen.


Af en række tekniske grunde vedrørende stikprøveudtrækket fra Danmarks Statistiks Centrale Virksomhedsregister måtte en række ’skæve’ enheder udgå bl.a. derfor blev svarprocenten 43. Forfatteren vurderer, at den reelle udsagnskraft af de indkomne svar er højere end den lave svarprocent lægger op til, fordi mindre relevante respondenter formentlig har sorteret sig selv fra, hvilket de telefoniske og skriftlige kontakter i forbindelse med udsendelsesprocessen tyder på det. 


I bogen ”Det offentlige styringsunivers. Fra government til governance?
Århus: Magtudredning, Beck Jørgensen og Vrangbæk, 2004 er en del af datamaterialet også anvendt til analyse af udviklingen i den offentlige sektor.
 
 

Spørgsmålsdatabase

Indeholder spørgsmålsformuleringer fra afleverede spørgeskemaundersøgelser