Samarbejdsprojekt vedr. forskningsdata
Et pilotprojekt skal afklare
bibliotekernes rolle i forhold til
forskningsdata. DDA del-tager i projektet. Det
undersøges, om der kan skabes ’Open access’ til
publikationer og forskningsdata. Projektet
afsluttes foråret 2011.
DDA har bl.a. bidraget med information om,
hvordan kvantitative spørgeskemaer dokumenteres.
For mange andre typer af forskningsdata findes
der ikke strategier for, hvordan disse data
bevares.
I projektet undersøger, hvordan persistent
identifiers kan anvendes til at referere mellem
data og publikationer og referere forskningsdata
i sig selv.
DDA har registreret et datamateriale vha.
DOI-standarden som test. Resultatet er lovende.
Det er vanskeligt at udarbejde generelle
procedurer for at skabe koblingen mellem
forskningsbiblioteker og datasamlinger og at
skabe henvisninger fra publikationer til de
bagvedliggende data.
Projektet afrapporterer til DEFF (Danmarks
Elektroniske Fag- og forskningsbiblioteker), der
har bevilget pengene til pilotprojektet.
Projektdeltagerne kommer fra Danmarks Tekniske
Informations Center (DTIC), Det Kongelige
Bibliotek (KB), Københavns Universitets
Biblioteks- og InformationsService (KUBIS),
Aalborg UniversitetsBibliotek (AUB) og DDA.
Læs mere om samarbejdsprojektet på wikien:
http://forskningsdata.deff.wikispaces.net/ |