Etiske aspekter
En interviewundersøgelse som ”et
moralsk foretagende” (Kvale 1994), fordi
forskeren spiller en markant rolle i den
kvalitative undersøgelsesproces.
| ”Hver eneste gang du er ude at
snakke, har du været konfronteret med
nogle andre mennesker, du har siddet og
haft en dyb og nær samtale med dem om
måske et ligegyldigt emne, men altså du
er blevet konfronteret med nogle an-dre
mennesker, og det sætter da noget i gang
i dig selv også, man er jo ikke bare ude
som sådan et stykke værktøj, man er jo
derude som menneske og den der
menneskelige interaktion, den tror jeg
er vigtig. Det gør så også det, de her
data, det er jo ikke kun
repræsentationer af det respondenten
siger, det er også en repræsentation af,
hvad du har oplevet, det er faktisk en
del af din personlige historie som
forsker. Og derfor tror jeg, jeg gætter,
det kunne være derfor at man har et
andet forhold til data, fordi jeg er
ligeså meget selv til stede i det
interview, som respondenten er det.”
(phd-studerende, Fink 2000)
|
Arkivering af data må ikke være i konflikt
med forskerens loyalitetsfølelse overfor
sine respondenter. Det betyder, at DDA vil
indgå i dialog med forskeren, der afleverer
data, om eventuelle særlige ønsker i forhold
til genbrug af data.
Fra en juridisk betragtning er der ikke
problemer i forhold til arkivering og
udlevering af data:
• Datatilsynet sidestiller arkivering af
data i DDA med sletning af data.
• Arkiverede data kan udleveres til brug for
forskningsformål – udlevering vil dog i
visse til-fælde kræve tilladelse fra
Datatilsynet.
|