Specialiseringsprojekt baseret på data
fra ’Når vold er hverdag’
Skrevet af: Heidi
Mortensen og Sidse Høyrup Clemmensen
E-mail:
sidseclemmensen@hotmail.com
Formålet med dette indlæg
er at give et eksempel på anvendt data fra Dansk
Data Arkiv (DDA) med hensyn til overvejelser
før, under og efter arbejdet med dataene.
Til vores specialisering i
Sociale problemer og social kontrol på 9.
semester af sociologiuddannelsen ved Aalborg
Universitet lånte vi datasættet DDA-19102 Når
vold er hverdag, 2004, der omhandler
voldsramte kvinder på krisecentre.
Vi ønskede i vores
undersøgelse at afdække fastholdende faktorer i
voldsramte parforhold både ud fra kvantitativt
og kvalitativt datamateriale. Som nævnt lånte vi
det kvantitative datamateriale fra DDA, mens vi
selv indsamlede interviewmateriale. Denne
beslutning blev taget på baggrund af flere
overvejelser. Voldsramte kvinder på krisecentre
er en meget udsat gruppe af respondenter,
hvorfor vi havde den indstilling, at de ikke
skulle belastes af endnu en undersøgelse, når
der allerede forelå nye data på området.
Endvidere ville det være svært at få adgang til
gruppen, ligesom man kunne frygte, at
svarprocenten i undersøgelsen ville blive
forholdsvis lav som følge af kvindernes udsatte
situation. Derudover lå der også overvejelser
som tid og økonomi bag. At indsamle statistisk
materiale er både tidskrævende og kan være dyrt
og er derfor som oftest ikke muligt inden for
rammerne af et projekt. Disse overvejelser førte
således til henvendelsen til DDA.
Ved at låne data fra DDA
fik vi statistiske data, som var repræsentative
for gruppen af voldsramte kvinder på
krisecenter, hvilket gav undersøgelsens
resultater langt større udsigelseskraft. Dataene
var blevet indsamlet af de ansatte på landets
krisecentre i forbindelse med samtaler med de
voldsramte kvinder, hvilket sikrede en høj
svarprocent. Det forholdsvis store datasæt
gjorde det muligt for os at lave forskellige
regressionsmodeller i forsøget på at afdække de
fastholdende faktorer i hustruvold.
Omvendt var der også nogle
problemer knyttet til at anvende lånte data. Vi
oplevede eksempelvis, at dataene til en vis grad
styrede teorivalget, da der i spørgeskemaet var
operationaliseret én bestemt teori i forhold til
oplevelsen af vold. For at sikre validitet var
vi derfor også nødt til at anvende den
pågældende teori. Derudover måtte vi også se i
øjnene, at det ikke var muligt at undersøge alt
det, vi gerne ville, da de lånte data ikke var
indsamlet med samme formål, som vi anvendte dem
til. Det er således vigtigt, at man grundigt
gennemgår spørgsmålene, inden man henvender sig
til DDA, så man er sikker på, at den
undersøgelse, man har tænkt sig at gennemføre,
kan lade sig gøre.
En sidste ting, man skal
være opmærksom på i forhold til at låne data, er
fortrolighed. Da vores data omhandlede en udsat
gruppe kvinder, var det et krav fra ejers side,
at vores rapport blev fortrolighedsstemplet.
Efter undersøgelsen var færdig, og eksamen var
overstået, kontaktede vi ejer med et eksemplar
af rapporten og bad dem tage stilling til
fortrolighedsstemplingen på ny, da vi ikke
mente, at den var afslørende på nogen måde.
Ejeren af dataene valgte derefter at ophæve
fortrolighedsstemplingen og offentliggøre den på
deres hjemmeside.
Ved at låne data fra DDA
lykkedes det os således på vores
specialiseringssemester at lave en spændende
metodekombination inden for vores egne etiske
rammer og semestrets tids- og økonomiske ramme.
Dette havde været svært at opnå, hvis vi selv
skulle have indsamlet al data. Vi vil derfor på
baggrund af vores erfaring anbefale at låne et
datasæt fra DDA, hvis man har mulighed for det.
Rapport:
Fange i volden -en undersøgelse af fastholdende
faktorer i hustruvold (pdf)
|