|
|
Bestilling og udlevering af datamaterialer
DDA Samfund
formidler datamaterialer, som er godkendt til
udlevering af den forsker eller institution, der
har afleveret data. Datamaterialerne rummer et
utal af analysemuligheder.
OBS! Det er en forudsætning
for al udlevering, at datamaterialerne kun
anvendes til statistisk/videnskabelig brug.
For at få udleveret et datamateriale skal du indsende et
rekvisitionsskema og en kort projektbeskrivelse.
Find de enkelte datamaterialer ved at søge i
Søgekataloget. Når du har fundet de relevante
datamaterialer, bestiller du dem ved at afkrydse
og derpå klikke på 'Opret bestilling'.
Rekvisitionsblanketten er derefter udfyldt med
studienummer og titel. Du kan også vælge at
udfylde et
bestillingsskema uden at benytte
Søgekataloget.
Adgangsbetingelser omhandler hvor hurtigt et
datamateriale kan udleveres og fastsættes af de
forskere, der har afleveret undersøgelserne. Mange materialer kan udleveres
straks. For en del materialer er det dog
nødvendigt at indhente tilladelse til
udlevering. Det betyder, at der vil være en vis
ventetid.
De datamaterialer, der har gennemgået en
oparbejdningsproces i DDA, vil være lettest at
anvende til nye analyser. Hvis et datamateriale
har det, vil der øverst i studiebeskrivelsen
stå: 'Data gjort fuldt analyseklar af DDA'. Øvrige
datamaterialer er også tilgængelige, men det kræver i
de fleste tilfælde et større forarbejde af
brugeren. Mindre datamaterialer
sender vi gerne via e-mail. Større
datamaterialer sender vi på en cd-rom eller DVD
til din postadresse.
Du er altid velkommen til at kontakte DDA's
medarbejdere med spørgsmål angående
datamaterialerne. Hvis der er noget, du ikke kan
finde, er det en god idé at kontakte DDA, så vil
vi forsøge at finde relevante datamaterialer.
|
|
| |
| |
|
Spørgsmålsdatabase
Indeholder spørgsmålsformuleringer fra afleverede
spørgeskemaundersøgelser |
|
 |
|
 |
|
 |
|
|