Forside

 

Nyheder

 

Om DDA Samfund

 

Links

 

Kontakt

 

 

 

Dansk

 

English

 

 
 

Eksempler
Case - Eurobarometer 65.2
Case - Når vold er hverdag
Case - Moralske normer og miljømæssigt betydningsfulde forbrugervalg, 2005
Case - Sport i Danmark
Case - Tilfredshed i almennyttige boliger

Overvejelser før, under og efter arbejdet med Eurobarometer 65.2

 

Skrevet af: Henrik Seeberg

2004-07: B.Sc i Statskundskab, Aarhus Universitet (AU)

2007- : M.Sc studerende, London School of Economics (LSE)

E-mail: henrikseeberg@gmail.com


Dette indlæg fortæller om overvejelser før, under og efter arbejdet med datamaterialet fra Eurobarometer 65.2. Datamaterialet dannede udgangspunktet for bacheloropgaven: ”EU efter forfatningsnej’et; den økonomiske rationalitet i EU-borgernes støtte til EU”. Bacheloropgavens problemstilling var at afklare økonomisk-rationelle determinanter for EU-borgernes støtte til EU ved at teste 10 konkurrerende hypoteser mod hinanden.

 
I en bacheloropgave- eller specialesituation med en naturlig ressourcebegrænsning, er sekundærdata som Eurobarometer helt ideelt. Dataindsamlingen- og opsætningen er gjort på forhånd og adgangen til data er via Dansk Data Arkiv meget enkel. Årsagen til, at Eurobarometer dannede udgangspunkt for omtalt bacheloropgave, var datasættets mange styrker i forhold til opgavens problemstilling. Eurobarometer har her særligt tre styrker. For det første er Eurobarometer bredt anvendt i litteraturen. Det var således muligt at lære af andre, men også skrive sig op mod andre forfattere i analysen. For det andet inddrager Eurobarometer et stort antal responder repræsentative for hele Europa. Ved siden af meget gode muligheder for inferens tillod respondentantallet multipel regression med mange variable i samme model. Det var helt essentielt for at teste hypoteserne. For det tredje anvender Eurobarometer et stort antal variable i de fleste tilfælde på ordinalskala niveau. Det gav grundlag for i første omgang at kunne inddrage mange hypoteser og dernæst at lave præcise operationaliseringer af disse hypoteser. Samtidig blev opgavens resultater styrket af de mange muligheder for kontrol for tredjevariable. Problemstillingen retter sig i høj grad mod at afdække latente bevæggrunde. Undersøgelsens kvalitet blev således styrket af muligheden for at opbygge valide og reliable indekser. Ydermere er muligheden for replikation, fordi det grundlæggende spørgsmålsbatteri i Eurobaromters undersøgelse har været stillet to gange om året i gennem mange år, en stor styrke ved anvendelsen af Eurobaromter for opgavens efterfølgende kvalitet.


Den største udfordring ved arbejdet med Eurobarometers datasæt var operationaliseringen af hypoteserne, dvs. analysens validitet. Problemet opstod, fordi hypotesernes indhold ikke altid var i overensstemmelse med de tilgængelige spørgsmålsformuleringer i datamaterialet. Det var således vigtigt altid at være kritisk overfor de konkrete analyseresultaters betydning for problemstillingen, fordi resultaterne kunne bygge på forkerte spørgsmål stillet til respondenten. Heldigvis giver Eurobaromter adgang til alle spørgsmålsformuleringer. Det var derfor muligt hele tiden at overveje de anvendte spørgsmåls eventuelle bias eller tvetydighed. Dette problem blev forstærket af, at opgavens problemstilling søgte at afdække i bund og grund egoistiske bevæggrunde for borgernes støtte. Disse bevæggrunde kan givet sociale normer om eksempelvis samfundssind i interviewsituationen opfattes som uacceptable. Det var således særligt vigtigt at tage forbehold for at anvende variable baseret på potentielt udfordrende spørgsmål. Det resulterede endvidere i, at behandlingen af opgavens problemstilling måtte ændres radikalt halvvejs gennem analysen, da det viste sig umuligt på tilfredsstillende vis at afdække, hvorvidt borgerne bevidst undlader at tage stilling til EU ud fra deres økonomiske rationalitet.


Som analysens højdepunkter var det i processen for det første meget interessant at afdække, hvordan påvirkningen fra borgernes opfattelse af EU's performance som politisk system på deres støtte til EU gik fra negativ til positiv, når opfattelsen af hjemlandets politiske systems performance blev inddraget i modellen. For det andet var det interessant at analysen viste, at de økonomisk rationelle faktorers forklaringskraft på variationen i støtten til EU steg med borgernes informationsgrundlag om EU. Disse to finurlige fund ville være spændende at arbejde videre med. Eurobarometer lægger i høj grad op til videre bearbejdning af bacheloropgavens problemstilling. Det kunne også være ved enten at dykke dybere ned i en delproblemstilling som eksempelvis forskellen mellem borgere i Øst- og Vesteuropa på en af hypoteserne. Eller ved at træde et skridt tilbage og se på eksempelvis udviklingstendenser i de forskellige forklaringsfaktorers betydning over de sidste 25 år.
 

Rapporten kan findes her:

EU efter forfatningsnej'et: den økonomiske rationalitet i EU-borgernes støtte til EU (pdf)

 

 
 

Spørgsmålsdatabase

Søg efter spørgsmål